PUNKTRENOVATION
AF
KLOAKKER

Punktreparation og strømpeforing

Afhængig af skaden på din kloak, hvor gammel kloakken er, og hvor skaden sidder, kan der vælges forskellige måder at reparere på.

Hele kloakken kan udskiftes, eller der kan laves en punktreparation på et stykke af kloakken. Det kan enten gøres ved, at der graves op, eller der kan laves en reparation fra en af brøndene. Når kloakken repareres uden opgravning, kaldes det ”no dig”.

En ”no dig”-reparation kan være:

  • Rottepropper til afspærring af ledninger, der ikke længere bruges.
  • Reparation af et mindre stykke kloak kaldes en punktreparation. Det er en lokal “lap” indvendig i kloakrøret.
  • Er der tale om flere fejl, vælger man ofte at føre et længere ledningsstræk. Det kaldes strømpeforing af kloak.

Skal du have foretaget en reparation af din kloak, kan vi kontaktes via formularen her på siden eller på telefon.

Giv os et kald i dag på 40371367

Strømpeforing

Strømpeforing betyder, at der uden opgravning af kloakken føres et nyt rør ind i det eksisterende rør. Det nye rør er en lang filt- eller glasfiberstrømpe, der imprægneres med silikat eller epoxy. Når strømpen, ved hjælp af et kamera, er placeret rigtigt i kloakken, pustes den op som en lang ballon. Herefter hærdes silikaten eller epoxyen enten med varme, lys eller over tid. Efter endt hærdetid sidder der et nyt intakt kloakrør inde i det gamle.

Den bedste løsning fås ved at lave strømpeforing i hele kloakrørets længde, fra brønd til brønd.

Læs mere om strømpeforing på www.danpipe.dk

Punktreparation

I nogle situationer vælger vi at sætte en såkaldt punktforing. Det er en kort strømpe, ned til 0,5 m. Det er en væsentlig billigere løsning, men den har visse ulemper. Der er en risiko for, at den med tiden løsnes og flytter sig med vandstrømmen i røret. I værste fald kan den så komme til at lukke for et tilløb længere ned i kloakledningen. Der sker også det, at den skade, den skulle lukke, igen bliver blottet. Vi vurderer skaden i det enkelte tilfælde og finder den bedste løsning.

Skaden eller forskydningen kan dog også være så stor, at det ikke er muligt at udbedre med en strømpe. I den situation er det ofte nødvendigt at grave ned til kloakken og udskifte den beskadigede del.

En punktforing kan også bruges til at blænde en ledning, der ikke længere er i brug. Døde ledninger er et kæmpe problem i forhold til rotter. I døde ledninger har rotterne ideelle redepladser med vand og mad lige uden for deres dør.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Det siger kunderne

–  Vi havde en drøm om at få lavet et sted, hvor vi kunne avle konkurrenceheste, og med hjælp fra Furesø Kloak og Beton fik vi lavet en ny stald med ni bokse, løbebånd og solarium til hestene.

Under hele processen har vi følt os trygge, og vi er fuldt tilfredse med løsningen. Der har været klar og tydelig kommunikation under processen, og alle deadlines og aftaler er blevet overholdt.

Annegrete og Anders Brusendorff, Strandgaard, Skibby

–  Jeg kan på det varmeste anbefale Furesø Kloak og Beton. Jeg har siden 1996 haft firmaet til at udføre adskillige projekter i min villa og i mit sommerhus.

Peter Metz